Som Content Creator for Røde Kors bliver du medansvarlig for at spotte lækre outfits og trends i Røde Kors’ butikker - gerne med udgangspunkt i din egen stil. Du bliver et vigtigt element for vores følgere på Instagram, hvor rigtig mange søger inspiration til deres egen genbrugsshopping, og derfor er opsætning samt kvalitet af billeder også en vigtig faktor.
Du skal altså elske at producere indhold til sociale medier, og måske have erfaring med foto og video, enten fra egen privat interesse eller i forbindelse med andre projekter. Dine billeder vil blive brugt på @rodekorsgenbrug, hvor vi har ca. 25.000 følgere.
Vores Fashion Scouts er derfor med til at diktere, hvad der trender inden for genbrug! Du bliver naturligvis tagget i de opslag, hvor dine billeder bruges.